“I islamisk tænkning var lederne ophøjede og samtidig ydmyge. De var i stand til at visualisere og inspirere og samtidig tjene deres folk. Når du læser disse sider i bogen, vil du forhåbentligt selv bedømme, om Muhammed lever op til dette ideal. Min bogs budskab er, at dette ideal – som Muhammeds levned bærer præg af – lader til at passe godt med den universelle sandhed om naturen og sættes i praksis i hans lederposition

Hans vilje til at udholde undertrykkelse for sin tro, sit folk, som troede på og så op til ham, og fuldførelsen af sit ultimative mål – alt dette vidner om hans fundamentale integritet. Ingen anden så stor historisk personlighed nyder så lidt værdsættelse som Muhammed.

”Jeg ønskede at kende den, som har haft den største positive indflydelse på millioner blandt verdens befolkning. Jeg blev helt overbevist om, at det ikke var med sværdet, at Islam i disse dage vandt frem. Det var derimod den regelrette enkelthed, Profetens absolutte ydmyghed, hans samvittigfuldhed over for sine løfter, hans intense hengivenhed over for sine venner og følgere, hans frygtløshed, hans retfærdighed og hans fuldstændige tillid til Gud og sin egen mission. Da jeg lukkede andet bind af bogen om Profetens liv og levned, var det med beklagelse, at der ikke var mere, jeg nu kunne læse om hans storslåede liv.

Hans navn, som betyder højt prist, passede ret godt med de henvisninger i Biblen, som forudsagde hans ankomst. Muhammed var kendt for ikke at skrive noget selv; han brugte en amanuensis. Hans tydelige analfabetisme afholdt ham ikke fra at komponere den mest berømte og velskrevne bog på arabisk (Den Hellige Koran, som åbenbaredes for ham), og i at tilegne sig den store menneskeforståelse, som sjældent kommer til højtuddannede personer.

“I sin funktion som både statslig og åndelig leder var han Cæsar og pave i ét; men han var pave uden pavens påstande, og Cæsar uden Cæsars legioner, uden en hær, uden en livvagt, uden et palads, uden faste indtægter. Hvis nogen havde ret til at erklære sig som leder af en guddommelig sag, så var det Muhammed, for han havde magten uden midlerne og den støtte, der følger. Han var ikke interesseret i selve magten. Han holdt af enkelthed i både sit private og sit offentlige liv.”

”Han var en profet og ikke en poet, derfor skal hans Koran ses som en guddommelig lov og ikke som en menneskelig skabt bog for uddannelse og underholdning.”

“Der er ingen tvivl om, at Muhammed er en af de største reformatorer, der har tjent det almindelige menneske. Hans ønske var blot at føre en hel nation til lyset og sandheden og at overbevise dem om fordelene ved fred og fordragelighed; således undgik hans følgere at udgyde blod og ofre menneskeliv (det var anerkendt blandt arabere før islam, men var ikke udbredt). Han banede vejen for udvikling og civilisation. Det er så stor en dåd, en gerning, som kun en stærk mand kan udføre. Derfor fortjener han at blive prist og beundret.

“Hvordan kunne én mand på egen hånd samle stridende stammer og vandrende beduiner til en magtfuld og civiliseret nation på under to årtier?”
Bemærk: Thomas Carlyle prøvede at tegne et billede ud fra udviklingen af det menneskelige intellekt ved at bruge historiske personer som pejlemærker og tildelte Muhammed en særlig plads i bogen under kapitlet Hero as a Prophet. I sit værk erklærede Carlyle sin beundring for Muhammed, som i hans øjne skal ses som en hegeliansk fortaler for reform

“I sin funktion som både statslig og åndelig leder var han Cæsar og pave i ét; men han var pave uden pavens samtykke, og Cæsar uden Cæsars legioner, uden en hær, uden en livvagt, uden et palads, uden faste indtægter. Hvis nogen havde ret til at erklære sig som leder af en guddommelig sag, så var det Muhammed, for han havde magten uden midlerne og den støtte, der følger. Han var ikke interesseret i selve magten. Han holdt af enkelthed i både sit private og sit offentlige liv.”

“Islam viser, at Gud har givet mennesket fornuften, og derfor forventer han, at mennesket bruger sin fornuft objektivt og systematisk. På Muhammeds tid havde man begrænset viden om mange ting, og det er derfor helt utænkeligt, at Koranens videnskabelige indsigt skulle stamme fra en mands tanker. Med den viden, vi har i dag, står det klart, at Koranens videnskabelige udsagn er korrekte".