Gennem tiderne er alle Muhammeds sublime og humane interaktioner med folk blevet dokumenteret. Hans kald og lærdomme var baseret på venlighed og broderskab, og der var ingen dårlige opførsel at spore hos ham. Michael Hart skriver i sin bog The 100; A Ranking of the Most Influential Persons in History:

”Muhammed grundlagde og udbredte en af verdens største religioner og blev en yderst effektiv politisk leder. I dag, 13 århundreder efter hans død, er hans indflydelse stadig stærk og overvældende. Størstedelen af folkene i denne bog havde den fordel, at de blev født og opvoksede midt i civiliserede og politisk centrerede samfund.” Muhammad derimod blev født i år 570 e.Kr. i Mekka i det sydlige Arabien, i en helt anden ende af verden, langt væk fra handels- og undervisningscentre.”Det er muligt, at Muhammeds indflydelse på islam er større end Jesus Kristus’ og St. Pauls indflydelse på kristendommen kombineret.

Da Muhammed vandrede til Madinah med sin nære ledsager, Abu Bakr, (622 e.Kr.), udlovede Mekkas ledere en dusør på 100 kameler til den, som kunne bringe Muhammed tilbage, død eller levende. Muhammed og hans ledsager blev forfulgt af en af de arabiske riddere ved navn Suraqah Bin Malik, som var fristet af den store dusør. På vejen faldt hans hest, og han faldt på jorden adskillige gange. Han tolkede disse usædvanlige hændelser, som at Muhammed blev beskyttet af en guddommelig kraft. Da Suraqah nærmede sig Muhammed , sagde Muhammed til ham ”Vend tilbage til dit folk, og jeg lover dig, at en dag (under den islamiske stat), at du vil bære Chosroes (den persiske leders) armbånd. Suraqah spurgte interesseret, om han mente Khusrow bin Hormuz, den persiske kejsers armbånd? Muhammed sagde med stor overbevisning, at islam en dag ville nå Persien og blive kendt over hele verden: Så ja

Muhammed sejrede i året 630 e.Kr. over Mekkas ledere. Han vendte ikke hjem for at bo der resten af sit liv, men for at udrydde hedenskab og bringe Ka’baen tilbage til dens oprigtige formål (den kubiske bygning, som blev bygget af profeten Abraham med det formål at tilbede én Gud). Han fernede alle afguder omkring Kabaen og bad sin ledsager Bilal om at kravle op på toppen af Kabaen og kalde til folk: "Gud er den største, Gud er den største. Jeg bevidner, at der ingen anden Gud end Allah er, og jeg bevidner, at Muhammad er hans sendebud."

Muhammed ville have nøglen til Kabaens dør, så han kaldte på Othman Bin Talha (fra Bani-Shaybas familie), som var nøglens vogter. Det skal her understreges, at der før islam var en pagt, som havde tildelte Bani-Shaybas slægt æren af at bevogte nøglen. Æren og ansvaret var blevet givet videre fra far til søn i den samme familie indtil Othman Bin Talha. Othman Bin Talha var på det tidspunkt nyomvendt muslim. År forinden nægtede han Muhammed at gå ind i Kabaen og bede inde i den ligesom alle andre, da Othman ikke troede på ham. Da Muhammed vendte tilbage til Mekka, havde Othman ingen anden mulighed end at give ham nøglen og æren af at beholde den.

mag vielleicht überraschen, zu erfahren, dass der Schlüssel für die Ka'aba tatsächlich auch heute noch im Gewahrsam der Familie Bani Schayba ist! Mehr als 1400 Jahre sind vergangen und der Schlüssel wird immer noch innerhalb der Familie Bani Schayba von einer Generation zur nächsten weitergereicht. Bis zum heutigen Tage wagt es niemand ihnen den Schlüssel wegzunehmen, denn niemand möchte es auf sich nehmen, als der agressive Übertreter dazustehen, und unter Muhammeds Beschreibung zu fallen. Heute ist es Brauch, dass wenn die saudischen Autoritäten ihre Vorbereitung und Säuberung der Ka'aba für die jährliche Pilgerreise vornehmen wollen, sie die Familie der Bani Schayba bitten, die Tür der Ka'aba für sie zu öffnen