Hans karakter
Muhammads
Karakter
Muslimer har ingen tegninger eller billeder til profeten Muhammad eller profeterne før ham. Imidlertid er profeten Muhammad i modsætning til grundlæggerne af de store trostraditioner før hans tid langt mere en genkendelig historisk figur, da hans kammerater og familiemedlemmer beskrev ham meget godt og indspillede mange historier fra sit liv for eftertiden.
Hvordan så han ud?
Muhammed var af god arabisk afstamning, men lys i huden med et rosenrødt skær. Han var en smule højere end gennemsnittet. Han var velbygget med brede skuldre. Hans mave stak aldrig længere ud end hans bryst. Hans gang var energisk og målrettet. Muhammeds følgere beskrev ham som en smuk person med en fremtrædende pande, en velformet næse, lange øjenvipper, store sorte øjne, et velplejet tandsæt og et imødekommende smil. Han havde let krøllet hår og et tykt skæg. Hans følgere har antydet, at han havde et venligt, lyst ansigt som en fuldmåne. Han lo aldrig højlydt; hans latter var mest et smil, der viste hans tænder, som var de små hagl. Hans munterhed og åbne personlighed smittede af på alle.
Hans natur
Muhammed var altid glad, rolig af natur og havde gode manérer. Han var ikke åbenmundet eller højlydt og handlede ikke uanstændigt. Han prøvede ikke at fnde fejl hos andre, men han overroste dem heller ikke.
Måden, han talte på
Muhammed talte ikke unødvendigt, og det han sagde, var altid ligetil og uden omsvøb. Hans ord var altid præcise og kortfattede med stor betydning. Han udtrykte sig formfuldendt uden at bruge for mange ord eller tøve. Når han understregede en pointe, gentog han den tre gange med en gestus. Han snakkede ikke om noget uden håbet om at få en belønning af Gud for det. Han sagde til sine følgesvende:
"Jeg er garant for et hus i udkanten af paradiset for de af jer, der holder op med at diskutere, selvom de har ret. Og jeg vil være garant for et hus midt i paradiset for dem, der holder op med at lyve selvom de har det sjovt. Og jeg vil være garant for et hus i den højeste del af paradiset for dem, der opfører sig med gode manerer" (Leveret af Abu Dawood, 4974/4800).
Hans temperament
Han holdt sine følelser under kontrol. Når han var irriteret, vendte han sig bare om eller forholdt sig stille. Når nogen handlede i strid med Guds lov, plejede han at stå fast og vise alvorlig vrede. Ingen ville sige hans vrede imod, når det gjaldt et brud på Herrens love, men han ville aldrig blive vred for sin egen skyld.
Hvordan behandlede han folk?
Muhammed var altid den første til at imødekomme andre og trak ikke sin hånd fra et håndtryk, før den anden mand trak sin. Hvem end, der så ham, ville øjeblikkeligt beundre og ære ham. Og alle, der stiftede bekendtskab med ham, elskede ham. Han var blid af natur. Han var aldrig grov, og han ringeagtede ikke andre. Når han kiggede på folk, vendte han ansigtet mod dem. Hvis nogen kaldte på ham, drejede han ikke kun hovedet, men hele kroppen. Når han sad i en forsamling, satte han sig altid, hvor der lige var plads. Han befalede sine følgesvende at gøre det samme. Han gav sine sidemænd sin fulde opmærksomhed, så ingen troede, at han var blevet givet forrang. Han reserverede heller ikke siddepladser. Han var retskaffen over for sine følgere og alle andre mennesker. Han vurderede alle mennesker ud fra deres dyder og hengivelse over for Gud
Hans levestil
Han gjorde alt med mådehold og uden overdrivelse og vrangvillighed. Han beklagede sig aldrig over den mad og drikke, som han blev tilbudt, og han overroste den heller ikke. Når han var hjemme, delte han sin tid op i tre dele. Tid til Gud, tid til sin familie og tid til sig selv. Han deltog altid i husholdningsarbejde og ordnede sit eget tøj, sine sko og fejede gulvet. Han plejede også at klæde sig pænt på og dufte godt. (Sahih Bukhari, Kapitel: Kitabul Adab) Efter morgenbønnen blev han siddende i moskéen og reciterede Koranen og priste Gud indtil morgengry. Efter midnat plejede han at stå op til Tahajjud-bønnen (den ekstra natbøn). (Sahih Bukhari) Han gjorde alt med mådehold og uden overdrivelse og vrangvillighed. Han beklagede sig aldrig over den mad og drikke, som han blev tilbudt, og han overroste den heller ikke. Når han var hjemme, delte han sin tid op i tre dele. Tid til Gud, tid til sin familie og tid til sig selv. Han deltog altid i husholdningsarbejde og ordnede sit eget tøj, sine sko og fejede gulvet. Han plejede også at klæde sig pænt på og dufte godt. (Sahih Bukhari, Kapitel: Kitabul Adab) Efter morgenbønnen blev han siddende i moskéen og reciterede Koranen og priste Gud indtil morgengry. Efter midnat plejede han at stå op til Tahajjud-bønnen (den ekstra natbøn). (Sahih Bukhari)
Muhammed sagde: ”Hvilken glæde har jeg af materielle ting? Jeg er blot en rejsende i verden, som hviler sig under skyggen af et træ og derfra bevæger sig videre. (2/666- 2788, Musnad Ahmad, Overleveret af Abdullah bin Abbass).