Prophecy
Muhammad og
Guddommelig åbenbaring
Muhammed vidste ikke, at han skulle være profet:
Han levede et etisk og normalt liv. Han var kendt for sin troskab, integritet og troværdighed. Han tilbad aldrig afguder og statuer, selvom afgudsdyrkelse var udbredt i det polyteistiske samfund.
Han troede hele tiden på, at universet må have været skabt og styret af én Gud. Han plejede at tilbede Gud ved at kravle op i en grotte (634 meter over havoverfladen) i et bjerg øst for Mekka.
Denne grotte er kendt som Hira-grotten i Hira, og den fndes i bjerget, som går under navnet Jabal Al Noor (Lysets Bjerg); dette tilnavn har det fået, da det var her, Muhammed modtog den første åbenbaring, da han sad og bad til Gud
Det var hverken en illusion eller en drøm
Da Muhammed nåede 40-års alderen, søgte han gerne til Hira-grotten for at bede. Under ramadanen, som er den 9. måned i den islamiske månekalender, omkring år 610 e.Kr., viste ærkeenglen Gabriel sig for ham første gang, mens han var i grotten. Han befalede Muhammed at læse. Muhammed var rædselsslagen.
Da han var analfabet, kunne han ikke læse og vidste heller ikke, hvad han skulle læse. Ærkeenglen Gabriel gentog sit ord igen og igen og reciterede efterfølgende dette vers fra Gud:
“Læs! I din Herres Navn! Han, som skaber. Skaberen af mennesket af en lille klump blod. Læs! Se, Herren er den store Velgører, som lod lære ved pennens hjælp. Lærte mennesket om ting, det ikke kendte. Koranen, 96:1-5
Ærkeenglen Gabriel forsvandt efter dette møde.
Muhammed var bange og flygtede:
Muhammed var frygteligt bange. Han løb tilbage til sit hjem. Han rystede. Han fortalte sin kone, hvad der var sket, og bad hende om at dække ham til. Khadijah prøvede at få ham til at slappe af og mindede ham om, at han troede på Gud og var taget til grotten for at tilbede Ham. Hun fortalte ham, at Gud aldrig ville forlade ham eller lade djævle skade ham, da han var god mod sine nærmeste, hjalp de fattige og alle, der havde brug for hjælp.
Dette er ordet Muhammed på arabisk, designet af kunstneren Abdul Majid Al Noerat. De symboliserer Muhammeds opstigen ad Lysets Bjerg og hans higen efter at fnde den Ene Gud, Skaberen af alt, Herren over alle.
Guddommelig åbenbaring eller satanisk hvisken?
Muhammed var bange for, at han var blevet besat af djævle. Han tog med sin kone til Waraqa Bin Nawfal (en af Khadijahs slægtninge), som var en religiøs kristen og bibelvidende, for at fortælle ham historien. Waraqa forudsagde, at Muhammed ville blive profet, og forsikrede Muhammed om, at denne oplevelse var en åbenbaring, magen til den, som jødernes profet, Moses, havde oplevet. Waraqa ville gerne yde Muhammed støtte, men var meget gammel. Han forklarede Muhammed, at han ville blive drevet bort fra Mekka af sit eget folk, og mange ville møde ham med fendtlighed..
Du er Guds sendebud:
Muhammed havde brug for nogle dage til at komme sig og vendte ikke tilbage til grotten. Efter nogle dage kom ærkeenglen Gabriel tilbage og fortalte ham, at han skulle være sendebud for Allah, Herren(Den Ophøjede):
”Du, som ligger indhyllet i din kappe! Stå op, og advar! Lovpris din herre! Hold dine klæder rene! Og afvis det urene! Følg ikke disse bud som en tjeneste for Din Herre eller for andre. Og vær tålmodig for din Herres skyld” Koranen, 74 :1-7
Gabriel fortsatte med at se Muhammed over en periode på 23 år, hvor Den Hellige Koran (Guds ord) blev åbenbaret til Muhammed gennem Gabriel for at den skulle videreføres til menneskeheden.
Muhammed formidlede Guds befalinger til sit folk:
Muhammed handlede i overensstemmelse med den åbenbaring, han modtog i året 610 e.Kr. Han inviterede sit folk og hele Arabien til at tro på én gud, Allah, og overholde hans befalinger, da disse er lavet for hele menneskehedens velvære
Hvad handlede budskabet om?
Islams budskab var baseret på Aqidah, altså trosbekendelse (som en erklæring om troen på én Gud, skaberen af alt), og Shariah, Guds lov; det system og de regler, der regulerer folks daglige handlinger, aktiviteter og praktiseringer
Shariah er delt op i tre grene: (1) Tilbedelse: religiøs praksis og gerninger, såsom daglige bønner, fasten, bønner, zakat (almisser) osv. (2) Livets retshandlinger og opførsel: Islamisk civillov, retfærdighedslov, folkets rettigheder osv. (3) Moral: god opførsel, etikette og værdi gennem ærlighed, oprigtighed, troskab, kærlighed, samarbejde osv.
Efter at have modtaget de guddommelige åbenbaringer viede Muhammed de næste 13 år af sit liv til at lære folk om monoteisme (Aqidah). Efter udvandringen til Madinah brugte han mere tid på at forklare og indføre Sharia-lovene
En praktisk introduktion til Muhammeds lærdomme i Abessinien:
Ja’far bin Abi-Talib var iblandt de 80 muslimer, som flygtede for deres liv til Abessinien (det nuværende Etiopien i Afrika). Da Ja’far snakkede til Abessiniens konge på vegne af muslimerne, som søgte tilflugt der, sagde han:
”O Konge, vi var engang et folk, som levede i uvidenhed (mangel på viden og lærdom), med tilbedelse af afguder, indtagelse af ådsler, vederstyggelige handlinger, forsømmelse af vores pårørende, dårlig behandling af vores naboer og tilladelse til, at de stærke måtte undertrykke de svage. Dette var vores liv, indtil Gud sendte os et sendebud fra vores egne rækker, en mand, hvis slægt, ærlighed, integritet og kyskhed var os meget bekendt. Han opfordrede os til at tilbede Gud alene og efterlade de sten og afguder, vi tilbad, som vores forfædre havde gjort før os. Han lærte os at være sandfærdige i vores ord, at holde vores løfter, respektere vor slægt og holde os fra at udføre umoralske handlinger. Så vi stolede og troede på ham og fulgte det budskab, han modtog fra Gud. Men vores folk nedværdigede os, torturerede os og gjorde alt i deres magt for at vende os fra vores religion. Da de fortsatte med deres undertrykkelse, kom vi til Deres land, valgte Dem frem for alle andre for beskyttelse og for at blive behandlet med retfærdighed og upartiskhed.”
En kristen konge anerkendte Muhammeds religion:
Ja’fars tale bad Abessiniens konge (som var en religiøs og gudfrygtig person) ham om at recitere noget fra den ”bog”, som blev åbenbaret til Muhammed. Ja’far valgte at læse et stykke op fra suraen Mariam1 i Den Hellige Koran, indtil kongen græd, og hans skæg var vædet med tårer Derefter sagde kongen:
”Det budskab, som blev bragt til Muhammed og Jesus, er fra én og samme kilde”
