Den islamiske civilisation
Sociale værdier
Muhammad opfordrede folk til at elske hinanden:
Muhammad sagde: ”Jeg sværger ved Gud, at ingen af jer er sande troende, førend I elsker hinanden. Jeg vil fortælle jer noget, og når I gør det, vil I elske hinanden. Hils på hinanden regelmæssigt, og gør det til en vane”. (Fortalt av muslim 54) Og han sagde: ”Ingen af jer er sande troende, førend han ønsker for sin broder, hvad han ønsker for sig selv”. (Fortalt av muslim 2699) Han sagde også: ”Hvem end, der hjælper sin broder med noget svært, vil Gud hjælpe på Dommedagen, og Gud vil altid hjælpe den, som hjælper andre”. 1 (Fortalt av muslim)
At hilse på andre mennesker, er et tegn på fred:
Muhammed sagde: ”Undervurder aldrig en venlig gerning, selv hvis du blot møder andre med et smil”2. Og han sagde: ”Den, som hilser på andre først, er tættere på Gud end andre” 3. Under en anden begivenhed sagde han til én, som spurgte om hvordan man skulle opføre sig over for andre: ”Tilbyd folk mad og hils på dem, du kender og dem, du ikke kender.” 4 (Fortællet af muslimsk 2626)
Muhammed hilste altid hjerteligt på andre:
autentiske beretninger, så hilste Muhammed altid på andre med en venlig mine, og når han gav hånd, så trak han ikke sin hånd tilbage, før den anden gjorde det.
Muhammed havde en god sans for humor:
Han var en meget munter og optimistisk person. Folk, som omgik ham, beskrev ham som en dejlig og samtidig beæret og respekteret person. Ved adskillige tilfælde lavede han sjov med sine venner, kone, gamle og børn inklusiv sine egne børn og børnebørn. Under Muhammeds tid var ræs (som i væddeløb) en meget hyppig aktivitet. Det blev berettet, at Muhammed blev set flere gange løbe med sin kone, børn og andre børn.
Sjov med en gammel dame:
Det blev berettet, at en gammel dame bad ham om at bede for sig, så hun kom i paradiset. Muhammed sagde på en ikke-alvorlig måde: ”De gamle vil ikke komme ind i Guds paradis”. Hun misforstod, hvad han sagde, og blev ked af det. Men han skyndte sig at uddybe: ”Når du kommer til paradis, vil du være ung." (Og det vil alle være)."
Sjov med sine venner:
Engang så Muhammed en mand ved navn Suhayb (romersk muslim), som havde et dårligt venstre øje, og som så ret trist ud, mens han sad og spiste dadler. Muhammed ville lave sjov med ham for at muntre ham op og sagde til ham: ”Hvordan kan du spise dadler, når dit venstre øje er dårligt?” Suhayb indså, at Muhammed lavede sjov, og svarede: ”Bare rolig, jeg spiser med den højre side af min mund" (den side, hvor hans øje stadig fungerede). Anas bin Malek berettede, at en mand kom til Muhammed og spurgte, om han kunne få et lift på en kamel. Muhammed sagde: "Du får lov til at ride på en hunkamels føl". Manden svarede: ”Hvad skal jeg med et kamelføl?”, hvortil Muhammed sagde: "Er alle kameler ikke hunkamelers føl?"5
Muhammad tog sig af og elskede børn:
Muhammed lagde mærke til børn. Han plejede at hilse på dem og lege med dem. Engang så Muhammed en lille dreng, som var ked af det, fordi hans fugl var død. Selvom Muhammed skulle andetsteds hen, brugte han sin tid på drengen for at muntre ham op.6 (Sahih AlBukhari, 8/30, 6129. Muslim 6/176, 2150) Muhammed bad forældre om at udtrykke deres kærlighed til deres børn ved at kysse dem og kramme dem og elske dem alle lige
Muhammad omtalte en far, som aldrig kyssede sine børn som en ubarmhjertig person.
Muhammad elskede sine naboer:
Muhammed havde en jødisk nabo, som ikke ville tage islam til sig, og som ikke var særlig rar mod ham. Da denne nabo blev syg, besøgte Muhammed ham, hvilket gjorde naboen blød om hjertet. Muhammed besøgte også en syg, jødisk dreng, som havde arbejdet et stykke tid for ham som hjælper eller tjener. (Sahih Al-Bukhari, 2/94, 1356)
Muhammed opfordrende til venlighed over for sine naboer:
Muhammed fortalte sine følgesvende, at ærkeenglen Gabriel fremhævede det at være venlig mod sine naboer i høj grad. Muhammed sagde, at hvem end, som tror på Gud og Dommedagen, skal være god mod sine naboer.7 (Sahih Al-Bukhari, 8/10, 6015) Ved en lejlighed sagde han til en af sine følgesvende, Abu-Dhar: ”Hvis du koger suppe, så kog med noget mere vand (lav noget mere), så der bliver nok til at dele med dine naboer." (Sahih Muslim, 8/37, 2625)
Muhammad afskyede dårlige sociale manerer:
han fortalte under flere lejligheder, at ”de, som udviser gode manerer, er tættest på Ham på Dommedagen og vil blive elsket af Ham”. Han sagde også:
”Had ikke hinanden, og misund ikke hinanden, og vær brødre”.”En person, som tror på Gud, bander eller svovler ikke og bruger ikke dårligt sprog”. 9
Ingen hån eller injurier:
Muhammed reciterede følgende vers fra Den Hellige Koran (Dette betragtes af muslimer som Guds ord og ikke Muhammeds):
”O, I troende, spot ikke (eller nedværdig eller hån) andre, da de kan være bedre end jer. Tal ikke ondt om hinanden, og fornærm ikke hverandre, og hvem end, der gør dette, er i sandhed en synder.” Koranen, 49: 11
Ingen dårlige meninger, ond mistanke, spionage eller bagtalelse:
”O, I troende, undgå at nære mistanke, fordi mistanke er en alvorlig synd, og udspioner, og bagtal ikke hinanden. Vil nogen af jer ønske at spise jeres døde brors kød? I vil hade det, så frygt Allah, Den Mest Tilgivende og Barmhjertige.” Koranen, 49: 12
Sladr ikke om dårlige nyheder:
”O, I troende, hvis en person kommer til jer med et rygte, så undersøg først rigtigheden af det, så I ikke anklager folk af uvidenhed, så I fortryder det, som I har gjort.” Koranen, 49: 6-7
Pli og god opførsel
Muhammed værdsatte god etikette. Han lærte sine følgesvende, at etikette er en del af sit eksempel og levemåde (Sunnah). Udover det lægger Koranen også vægt på gode manerer og opførsel. Muhammad nævnte, at det som plager mennesker (såsom højlydt tale, dårlig lugt osv.), også plager englene. Følgende punkter opsummerer nogle af de ting, som anses for værende god opførsel inden for islam:
Etikette med kvinder Sænk jeres blik, glo ikke på kvinder eller forbipasserende. Muhammad blev set bøje sig på knæ for at hjælpe sin kone Safya med at kravle op på kamelen ved at træde på hans skød. (Fortalt af Anas bin Malek – Bukhari – 9/20
Muhammad respekterede andres meninger:
Når han gav instruktioner til sine følgesvende, der kunne forstås på to forskellige måder, plejede han at acceptere begge løsningsforslag, hvis de begge kunne løses på en lovlig måde. Under slaget ved That Al-Salassel blev den muslimske kommandør Amr Bin Al-Aass kritiseret for at lede en bøn uden at have vasket sig først. Muhammed lyttede til hans forklaring og tog imod den. Amr fortalte Muhammed , at det var koldt den aften, og at han kunne blive syg, hvis han vaskede sig, og derefter ikke kunne lede sin gruppe. (Al-Hakim, 1/177, 634. Abu-Dawoud 1/132, 334)
Anas Bin Malik sagde, at han tjente under profeten Muhammad i 10 år uden at have brug for at spørge ham: ”Hvorfor gjorde du det?” og ”hvorfor gjorde du ikke det?” (Al-Tirmidhi, 3351)
Muhammed opfordrede til rådgivning og demokrati (Shura):
Muhammed søgte altid rådgivning hos sine følgesvende, selv hos sin kone. Han rådede sine følgesvende til at være objektive og tænke rationelt. Han bemyndigede dem og involverede dem i beslutningsprocessen.
Da Mekkas ledere, sammen med de andre stammer, drog ud for at angribe Madinah, foreslog en persisk muslim at grave en grøft på den nordlige side af Madinah. På trods af, at det var et fremmed forslag, som aldrig var blevet brugt i Arabien, og at det blev foreslået af en ganske normal person, overvejede Muhammed det kraftigt. Forslaget blev godkendt af størstedelen af muslimerne. De gravede en skyttegrav, som var 5,5 km lang og 4,6 meter bred
Under en anden lejlighed (Slaget ved Badr) sagde en almindelig borger til Muhammed: ”Åh Profet, hvis din idé om at slå lejr her ikke er baseret på en åbenbaring, må jeg så foreslå at rykke os et andet sted?” Personen argumenterede for sit forslag, og efter at have vendt sagen med andre tog Muhammed imod forslaget. Ligeledes gjorde størstedelen af muslimerne, og de flyttede lejren til et andet sted
Mohammed respekterede folk med en anden trosretning:
Muhammed opfordrede sine følgesvende til at være venlige og gennemsigtige mod folk med en anden trosretning, imens de opretholdte en selvhævdende personlighed og klar forståelse af deres egen islamiske tro. Muhammed demonstrerede, hvor meget han respekterede andre personer på trods af deres religion under adskillige lejligheder. Det blev berettet, at han rejste sig af respekt for en begravelse, hvor der passerede en flok mennesker forbi ham og hans følgesvende med en kiste tilhørende en jødisk mand. Muhammed svarede sine følgesvende, som spurgte ham, hvorfor han rejste sig for afdøde: ”Han er jo et menneske” (uanset race, tro eller social klasse). (Sahih AlBukhari, 2/85, 1312. Sahih Muslim, 3/58, 961)
Religiøs dialog og fredelig sameksistens med folk af anden tro:
En religiøs dialog kan betragtes som en tovejs-kommunikation eller diskussion mellem folk med forskellige trosretninger og traditioner. Dette gøres for at opnå positive resultater samt afskaffelse af fordomme,fendtlighed og opnåelse af forståelse og respekt
I år 632 e.Kr. var Muhammad vært for en kristen delegation fra Najran (i Yemen), som var kommet til Madinah for at lære om islam og diskutere forskellene mellem islam og kristendommen. Muhammed indførte nogle regler for, hvordan man skal opføre sig og debattere med andre, baseret på Koranens lære, som opfordrede til respekt, visdom, fælles forståelse og venlighed. Han reciterede følgende vers fra Koranen:
”Og drøf kun med Bogens Folk under udvisning af de bedste manerer, medmindre de angriber jer (er uretfærdige eller overskrider grænser). Sig (til dem): Vi tror på, hvad der er blevet åbenbaret til os og til jer; vores Gud og jeres Gud er én, og til Ham underkaster vi os.” - Koranen, 29: 46 ”Kald (inviter folk) til din Herres vej med visdom og med gode manerer, snak med dem med de bedste manerer. Din Herre ved bedst, hvem der er faldet fra Hans vej, og hvem der har fået vejledning.” Koranen, 6: 125
Omar-moskéen og Gravkirken i Jerusalem
II det gamle Jerusalem har et af historiens største eksempler på tolerance efterhånden eksisteret i mange århundreder. Det startede, da den islamiske stats anden kalif, Omar bin AlKhattab, overtog Jerusalem (638 e.Kr.) fredeligt, uden at spilde så meget som en dråbe blod. Omar blev inviteret af Jerusalems ærkebiskop, Sophronius, til at bede i Gravkirken. Kirken er også kendt som Genopstandelsens Kirke
(Anastasis, ifølge østlige, ortodokse kristne). Det er den kristne verdens helligste sted. Den omfatter Golgathabjerget, hvor Jesus, ifølge de kristne, blev korsfæstet, og gravstedet, hvor han blev begravet. Det har været et vigtigt sted for pilgrimme lige siden det 4. århundrede, e.Kr. Omar afslog på en bemærkelsesværdig måde at bede i kirken, da han sagde: ”Hvis jeg havde bedt i kirken, ville den blive betragtet af muslimerne som en moské eller bedested”. Omar bad i stedet for nogle meter væk fra kirken. Hans handling bekræftede den fredelige sameksistens mellem islam og andre religioner. Den bekræftede religionsfrihed for alle ikke-muslimer under den islamiske stat
Der er opført en moské på det sted, hvor Omar bad for at minde folk om denne historiske begivenhed (den blev senere kaldt for Omar-moskéen). Kalif Omar betroede kirkens forvaring til Ubadah Ibn AlSamit, en af Muhammeds følgesvende, som blev den første muslimske dommer i Jerusalem. Ubadah døde i 658 e.Kr. og blev begravet på begravelsespladsen på Den Gyldne Ports sydlige del. Dette sted omfatter også Klippekuplen og Al Aqsa-moskéen.
Omars pagt:
Omar skænkede folk i Jerusalem en pagt om fred og beskyttelse, som blev kendt som Omars pagt. Den blev sømmet fast på moskéens dør og hænger der stadig den dag i dag.
In the Name of (God) Allah, the Most Merciful, the Most Compassionate
This is an assurance of peace and protection given by the servant of Allah Omar to the people of Ilia' (Jerusalem). He gave them an assurance of protection for their lives, property, churches as well as the sick and healthy and all its religious community.
Their churches shall not be occupied, demolished nor taken away wholly or in part. They shall neither be coerced in their religion nor shall any of them be injured. The people of Ilia shall pay tax (Jizya) as inhabitants of cities do (and as Muslims do pay a similar tax “zakat”).
Handelsetik
Muhammed opfordrede folk til at handle med hinanden ifølge islamiske normer, som forbyder snyd, uetisk handel, bedrag, monopol og udnyttelse
At lyve eller bryde et løfte er hykleri
Muhammed sagde:
”Den, som besidder følgende fre (karakterer), er en hykler, og den, som besidder én af dem, vil have én hyklerisk karakter, indtil han opgiver denne:1- Whenever he is entrusted, he betrays;
1- Når han er betroet, forråder han;
2- Når han taler, lyver han;
3- Når han laver en aftale, bryder han den;
4-Når han skændes, opfører han sig på en uhensigtsmæssig og fornærmende måde
Kort tid efter Muhammed kom til Madinah, bad han sine følgesvende om at købe et stykke land for at gøre det til et frit marked. Folk købte og solgte derinde uden at betale gebyrer eller andre omkostninger. De kaldte det Manakha. Grunden forblev en gave til den dag i dag. Følgende billede viser murene, som omringer det frie markeds område
Grunden forblev en gave den dag i dag. Følgende billede viser murene, som omringer det frie markeds område.
FODNOTER
1. Riyadh Al-Salihin (183/3), (245/2), Sahih Al-Bukhari (13)
2. Riyadh Al-Salihin (121/5)
3. Riyadh Al-Salihin (858/2)
4. Sahih Al-Bukhari (11)
5. Sahih Al Albani, Abu Dawood, Emam Ahmed og Tirmidhi
6. Riyadh Al-Salihin (862/1), Bukhari (598/10)
7. I en anden overlevering fortælles det, at Profeten Muhammed sagde: "Gabriel vejledte mig fortsat til at behandle min nabo godt."
8. Riyadh Al-Salihin (1591/1), Sahih Al-Bukhari (6065)
9. Riyadh Al-Salihin (1734/1) (1738/3)
