Menneskerettigheder
Frihed og
ligestilling for menneskeheden.
FREEDOM, JUSTICE & PROTECTION
“Dere mennesker, Vi har skapt dere som mann og kvinne og gjort dere til folk og stammer, slik at dere må kjenne hverandre. Den mest ansette av dere i Guds øyne er den mest gudfryktige. Gud vet, er vel underrettet.”Koranen , 49:13
Ingen tvang er en nødvendig regel i islam:
Muhammed overbragte Guds budskab ved at invitere folk til at tro på én Gud og underkaste sig ham. Følgende vers i Den Hellige Koran bekræfter valgfriheden for alle folk
”Og havde din Herre villet det, ville alle folk i verden tro (sammen). Så vil du (Muhammed) tvinge folk til troen?” Koranen, 10: 99 ”Der er ingen tvang i religionen, sandheden (den rette vej) har erstattet løgnen (forkerte vej). Og hvem end, der forkaster ondt og tror på Gud, har trykket den hånd, som aldrig slipper. Og Gud er den Althørende, Altvidende." Koranen, 10: 256
Lighed over for alle racer:
Enhver person nyder lighed i Guds øjne og under loven, da disse tilhører den menneskelige race. Gudsfrygt og høj moral er de eneste krav for overlegenhed i Guds øjne. Muhammed nævnte følgende vers:
”Din Herre er én. Alle mennesker nedstammer fra Adam, og Adam var skabt af jord. En araber er ikke overlegen over en ikke-araber, og en ikke-araber er ikke en araber overlegen undtagen ved gudsfrygt og gode handlinger.”1 (Musnad Ahmad 10/5586, 23972)
Muhammed oppmuntret til frigivelse av slaver og
innførte regler for å eliminere slaveriet
Slavehandel eksisterede før Muhammeds tid. Faktisk var det en del af det sociale system, ikke kun i Arabien, men også i hele verden. Der var mange, som havde slaver.
At gøre noget i strid med islams regler skal straffes ved at befri en slave eller købe en slave fra en anden og derved befri ham/hende. At slå eller mishandle sin slave uden nogen rimelig grund krævede også, at man skulle befri dem for at have begået sådan en synd.2 Dette fortsatte, indtil slavehandel gradvist blev udryddet.
Muhammed motiverede de troende til at befri slaver for Guds skyld. Under en lejlighed så Muhammed en person ved navn Abu Mas’ud Al-Badri slå og piske sin slave. Muhammed sagde med fast stemme til ham::
"”Du bør vide, at Gud er mere magtfuld, end du er over for denne slave.” Abu Mas’ud blev rolig og sagde til Muhammed på en undskyldende måde: ”Jeg vil løslade ham for Guds skyld”. Muhammad sagde til ham: ”Hvis du ikke havde gjort det, ville helvedes ild ramme dit ansigt”3. (Sahih Muslim, 5/91, 1659)
Troende er brødre, uanset race:
Under sin sidste tale sagde Muhammed disse ord til over 100.000 mennesker:
“”Oh, folk, de troende er brødre. Ingen må tage fra sin brors ejendom uden hans samtykke. Har jeg leveret budskabet? Oh, Allah, vær mit vidneLad være med at slå på hinanden. Sandelig har jeg efterladt mig noget, som I vil efterleve, så I ikke skal længes efter mig: Guds Bog og mit eksempel. Har jeg leveret budskabet? Oh, Allah, vær mit vidne”. (Al-Hakim, 1/93, 317. Al-Bayhaqi, 6/96, 11640)
Alle folk er lige for loven:
Muhammed understregede, at alle skal respektere loven, hvorimod forbrydere skal straffes, uanset social status. Når loven opretholdes retfærdigt, kan folk lide retfærdighed og sikkerhed
Eksempelvis er tyveri og røveri et angreb på folks ejendom. Forbrydere må derfor straffes, uanset race eller social status. Muhammed sagde, at ingen er hævet over loven, selv ikke Muhammeds egne slægtninge. Han nævnte, at han ville straffe selv sin egen elskede datter Fatima, hvis hun stjal.4
Døm med ret; Historien om To’mah og en jødisk mand:
Under en lejlighed stjal en arabisk mand ved navn To’mah bin Ubayriq et metalskjold, som var en del af en rustning, og gemte det hos sin jødiske ven. Den jødiske mand blev tiltalt for at have stjålet skjoldet, men afviste dette og beskyldte To’mah. Da man endnu ikke vidste, hvem gerningsmanden var, sympatiserede mange arabere med To’mah og forsøgte at få Muhammed til at vende sagen mod den jødiske mand. Men islamisk ret blev fuldført; To’mah blev erklæret skyldig, og den jødiske mand blev frifundet. Af denne begivenhed blev følgende vers åbenbaret: (Al-Hakim, 4/385, 8256. Tirmithi, 5/128, 3036):
”Vi har sandelig nedsendt Bogen til dig, for at Du kan dømme folk med, hvad Gud har vist dig. Vær ikke en forkæmper for de svigfulde.” - Koranen, 4: 105
Kvinders ret og pligt
Under sin afskedstale sagde Muhammed følgende ord:
”Oh, folk, det er sandt, at I har rettigheder over jeres koner, men de har også [rettigheder] over jer. Husk at I har taget dem til ægtefæller under Guds tillid og med Hans tilladelse. Behandl jeres kvinder godt, og vær gode mod dem, da de er jeres partnere og betroede hjælpere.” (Sahih Al-Bukhari, 6/27, 5185. Muslim, 4/178, 1468)
Muhammed leverede Guds befalinger om forældreløse. Den hellige Koran befaler folk at være gode, retfærdige og beskyttende over for de forældreløse
"I sandhed skal de, som grådigt tilraner sig de forældreløses ejendom, kun få ild i deres maver, for de skal riste og brænde i helvedes ild." Koranen, 4: 10
Muhammed sagde:
”Jeg og den person, som tager sig af en forældreløs, vil komme i Paradiset sådan her,” mens han lagde sin pege- og langefnger sammen.5 (Sahih Al-Bukhari, 7/53, 5304)
Aflever det betroede til dets rette ejermand:
Muhammed blev bedt om at lede en begravelsesbøn for en person, men først spurgte han sine følgesvende: ”Har denne mand lånt nogle penge eller er blevet betroet noget, som tilhører andre?”. De svarede ”ja”, så Muhammad bad dem om at aflevere de betroede midler til deres rette ejermænd. Derefter ville han bede for ham. Vers 58, sura 4 i Den Hellige Koran siger:
”Gud påbyder jer at levere betroet gods tilbage til ejermanden, og at I dømmer med retfærdighed, når I sidder til doms. Udmærket er det, som Gud formaner jer til. Gud er den Althørende, Altseende.
Økonomisk retfærdighed og udryddelse af udnyttelse og monopol:
Muhammed opfordrede til konstant fordeling og omløb af nationens rigdom iblandt folket. Muhammed understregede vigtigheden af 1: forbud mod åger, 2: obligatorisk fordeling af arv af en afdød persons ejendele iblandt slægtninge af begge køn og 3: begrænsning på testamente (der må ikke gives mere end 1/3 af værdierne mellem individer eller en part, som ikke er berettiget til det
Muhammed besøgte en af sine venner efter sygdom. Manden sagde, at han var meget rig, og at han kun havde en datter som arving. Han spurgte Muhammed, om han kunne efterlade 2/3 af sine rigdomme til velgørenhed? Muhammed sagde nej. Manden spurgte så om halvdelen var i orden? Muhammed sagde nej. ”Hvad så med 1/3,” spurgte manden? “1/3 er passende, og 1/3 er meget,” svarede Muhammed. ”Det er bedre at efterlade ens arvinger rige end at efterlade dem fattige og i nød”.
Ingen åger i islam:
Muhammed sagde: ”Gud har forbudt jer at begå åger, så fremover skal der gives afkald på alle renter. Jeres kapital er jeres egen. I skal hverken begå eller lide uret. Allah har sagt, at der ikke skal være noget åger (renter).”
”De, som lever af åger, skal på Dommedagen opstå som dem, der lader sig forføre af djævlen. Dette, fordi de hævder, at åger er det samme som handel. Dog tillader Gud handel og forbyder åger.” Koranen, 2: 275
Æresdrab og blodsudgydelse er forbudt:
Muhammed afskyede blodsudgydelse, blodhævn og hævntogter. Under sin afskedstale sagde han::
”Enhver ret opnået ved massemord før islams dage skal der hermed gives afkald på. Og den første ret, jeg afskaffer, er den, som blev opnået ved drabet på Rabiah ibn al Harith ibn Al Muttalib.” (en af Muhammeds slægtninge). (Tirmithi, 5/167, 3087. Ibn-Majeh, 4/243, 3055
Agtsomt og uagtsomt manddrab
Et bevidst mord skal gengældes, og morderen skal straffes. Men hvis man derimod slår ihjel ved en fejltagelse og forårsager tilfældig død, skal man betale kompensation til afdødes familie. Under Muhammeds tid svarede en kompensation til hundrede kameler. Muhammed sagde, at den, som forlanger mere, er et uvidende menneske
Bekæmp kun dem, som bekæmper dig:
Muhammed lærte sine følgesvende at være selvhævdende over for deres fender – hverken underdanige eller aggressive. Han kunne ikke undgå at betræde slagmarken ved udkæmpede slag. Muhammed satte regler op for, hvordan man skulle tage del i et slag og forholde sig til krigsfanger.
Han lærte muslimerne ikke at slås mod civile eller slå børn, kvinder og gamle ihjel. Han bad dem om heller ikke at ødelægge omgivelserne eller træerne.
DRÆB IKKE
civile, børn, kvinder, og gamle
ØDELÆG IKKE
omgivelser og træer
Han mindede dem om, at deres involvering i kamp skulle foregå af selvhævdende grunde og for Guds skyld, da Han ikke kan lide syndere. Vers 190, sura 2 i Den Hellige Koran fortæller om de basale regler for at føre krig mod fender og aggressorer. Den siger helt klart:
Og kæmp for Guds sag mod dem, som bekæmper dig, og gør jer ikke skyldige i aggression. Gud kan ikke lide de aggressive.
Muhammed anså selvmord som værende en stor synd:
Muhammed sagde følgende ord: ”Den,som dræber sig selv med et stykke metal, vil på dommedagen genopstå med det samme stykke metal i hånden og dræbe sig selv for evigt i helvedesilden med det, og hvem end, der dræber sig selv med gift, vil på dommedagen genopstå med den samme gift i hånden og sluge den for evigt i helvedesilden. Og hvem end, der kaster sig ud fra et bjerg, vil vedkommende gøre det samme i helvedesilden for evigt.”6
Menneskelivets ukrænkelighed og hellighed:
“Da Gud er livets skaber og den eneste, som kontrollerer det, så ejer han alle skabningers liv. Gud siger i Koranen, i henhold til det første mord i historien begået af Kain, Adams søn, da han dræbte sin bror Abel:
“Derfor har vi pålagt Israels barn: Den som dreper et menneske, uten at det gjelder blodhevn eller straff for forbrytelse, skal anses som hadde han drept hele menneskeheten. Den som redder et menneske, skal anses som hadde han reddet hele menneskeheten. Våre sendebud kom til dem med klar beskjed, men etter dette har mange av dem vist lettsindighet.” Koranen , 5:3:
Muhammed leverede aldrig Guds budskab eller fremhævede sin religion med vold. Selvom han oprettede en islamisk stat i Madinah, brugte han aldrig det lille muslimske samfund i Mekka til at lave ballade eller dræbe sine fender. Faktisk bad han sine følgesvende i Mekka om at respektere den sociale orden og det samfund, de levede i.
Muhammad lærte de troende, at når venlighed og mildhed bliver anvendt, vil det bringe glæde og gode resultater. Han lærte dem også, at grovhed og modbydelig opførsel ødelægger enhver sag. Fortællet af muslimsk
